Spring til hovedindhold

Vedligeholdschef – Procesindustri

Solid vækstorienteret virksomhed med investeringslyst, -evne og handlekraft

Brande Via Talent for People
Ansøgningsfrist 30-04-2026
Kontakt Bjarne Lauridsen +45 2095 8411
Arbejdssted AKD Brande

Er du erfaringsstærk på vedligeholdssystemer, har du bygget struktur, systematik og rutiner, der sikrer maksimal oppetid 24/7? Falder det dig som leder naturligt at sætte retning, stille krav og at gå forrest, når det kræves? Interesserer du dig for maskiner, udstyr og ny teknologi, og driver du gerne selv projekter? Så er stillingen som vedligeholdschef i AKD Midtjylland måske den helt rigtige for dig.

Optimere brugen af vedligeholdssystem – identificere nødvendige investeringer

Med reference til fabriksdirektøren får du ansvaret for vedligehold og reparation på fabrikken i Brande, samtidig med, at du driver eller deltager i projekter. Ledelsesansvaret omfatter i kampagneperioden 7 medarbejdere, og uden for kampagneperioden op til ca. 20 medarbejdere. Et nyt vedligeholdssystem er implementeret, og her skal der ligge et fokus på at rodfæste brugen af systemet hos alle involverede i vedligeholdsarbejdet på fabrikken, samtidigt med, at du udvikler og optimerer på brugen af systemet. Vedligeholdschefen på søsterfabrikken AKD Sønderjylland, hvor man har arbejdet med systemet i en længere årrække, er her en stærk sparringspartner.

Stillingen som vedligeholdschef favner vedligehold af procesanlæg, maskiner, bygninger og arealer – herunder bl.a. vandrensningsanlæg, drift af gas-/oliekedel og reservedelslager. Vedligeholdsbudget styrer du stramt, men du hejser også flag, når du og dine folk identificerer uforudsete, men nødvendige investeringer. Du bliver inddraget i driftsbudgettet, her med et fælles fokus på KPI’er. Vagt- og bemandingsplaner er også et vigtigt område, samt at styrke vedligeholdsafdelingen med de kompetencer, der over tid bliver brug for. Kampagneperioden er energifyldt og intensiv, der hersker en helt speciel ånd og vilje i organisationen til at lykkes, til at maksimere oppetid.

Et stærkt drive og en samtidig ro – struktur, vedholdenhed og konsekvens

En uddannelse som maskinmester, eller anden teknisk uddannelse, el-installatør, industrielektriker eller lignende, kombineret med relevant praktisk erfaring. Du har en solid erfaringsbaggrund fra arbejdet med vedligehold og teknik i en procesteknologisk virksomhed, fødevare-, pharma- eller medicinalvirksomhed, eller industri, der leverer til disse. Du har solid erfaring med vedligeholdelsessystemer, stærke administrative evner, og du sørger for, at registrering og dokumentation er på plads i dit teams arbejde. Et stærkt drive og en samtidig ro, er noget af det, der kendetegner dig. Som leder vinder du respekt, qua både din faglighed og din person, du har en naturlig interesse for individet, og du vægter sikkerhed højt. Din faglighed er velfunderet, og du deler gerne af din viden og erfaring. Du går ydmygt til opgaven, men sætter hurtigt retning og mål for, hvor du vil hen. Du skaber strukturen, er vedholdende og konsekvent – og sikrer bl.a. effektiv brug af vedligeholdssystemet. I driftsledergruppen nyder du dynamikken og samarbejdet omkring de fælles mål – du tænker i teknologi, langsigtet og gerne ud af boksen, og så har du et godt humør.

Du tilbydes

Du får mulighed for at blive en del af et stærkt driftsteam i en sund virksomhed i konstant udvikling. Arbejdsstedet er i Brande.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Interesseret i stillingen?

Ansøgningsfrist: 30-04-2026

Søg stillingen nu

Mød nogle af dine kommende kolleger

Vagn Haubjerg, vedligehold hos AKD i Brande
Jeg trives med, at vi arbejder systematisk og har moderne udstyr at gøre det med. Når vi løser vedligeholdet ordentligt, skaber det tryghed for alle i produktionen.

Vagn, Reparatør, Brande

Arbejder med forebyggende og akut vedligehold, så anlæg og maskiner kører sikkert og stabilt.
Ansat i 3 år.

Allan Lysgaard, vedligehold hos AKD i Brande
Jeg holder af, at vi tager hånd om tingene og hjælper hinanden, når der er brug for det. Når riverne kører, kører resten også – og derfor betyder det meget, at vedligehold bliver gjort ordentligt.

Allan, Riveroperatør, Brande

Arbejder med drift og især vedligehold af riverne, så processen kører stabilt.
Ansat i 18 år.

Interesseret i stillingen som vedligeholdschef – procesindustri?

Ansøgningsfrist: 30-04-2026

Søg stillingen nu